Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Silke eller i skyggefuldt, mørkegrønt Fløil. Løvet
raslede og suste, og Sjøen svarede i samme Tone.
Jeg var saa lykkelig i Øieblikket, at jeg ikke
fandt Ord.
Løvets hemmelighedsfulde Hvisken satte ligesom
Melodi til mit eget Hjertes forborgne Digt, Sjøens kal-
dende Stemme sluttede sig til. Det Hele gled omsider
for mig: over til en uendelig Kjærlighedssang, en mægtig
Hymne over Guds Godhed, der havde skabt denne
deilige Natur med Skog: og Sjø, og skabt hende, Na-
turens Ypperste, der som en legemliggjort Skjønheds-
drøm lyste ved min Side, med Morgenrøden fængslet
paa sin brune Kind, med Solglansen i sit funklende
Øie, og med hele Høstdagens Svulmen og Farveglød
over den yppige, sydlandske Skikkelse. Jeg skalv for,
at hun skulde opdage, hvilket Overmaal af Velbe-
findende og Fryd hun i denne Stund ubevidst
skjænkede mig; bange for at hun da skulde straffe den
Anmassende ved at forsvinde som Feen i Eventyret.
Nu og da bøiede jeg tilside en nedhængende Gren,
der truede med ublidt at berøre hendes Ansigt, eller
jeg befriede med klodset Haand hendes Kjole fra en
Busks eller Trærods ødelæggende Greb, og hun takkede
mig med et Smil om Mund og Øie, saa glad, som jeg
ikke før havde seet hende. Da vi saa kom ud af Skogens
Skygge, og Veien, et udtørret Elveleie, spærredes af
store Stene, bød jeg hende varsomt Haanden for at
lede hende. Hvor trofast hun tog den, og hvor varmt
hun holdt den! Alt Snerperi var fjernt fra hende.
Hvergang vi passerede tunge Bakker, blev hun
Af Bylivet. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
