Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
paa hans sløve Sind havde hendes Skjønhed udøvet
sin sædvanlige ufeilbare Virkning.
Han gloede som en Ko paa hende med sine Melke-
vands Øine, medens hun ordnede den indbragte Mad
paa Bordet, og som den nydeligste Husmoder syslede
om i Stuen. Hun lagde for Dagen en unødvendig,
men høist yndefuld Travlhed; med opsmøgede Man-
chetter, der viste de runde, stærke Haandled, vaskede
og tørrede hun de ikke ganske propre Hornskeer og
Knive. Det var, som om hun altid havde kommandereti
dette trange Rum, saa sikkert tilrette fandt hun sig.
Ogsaa jeg betragtede hende ismug! Hvor ofte
havde jeg ikke i lange Høstkvælder udmalet mig et
stille Hjem, hvor en yndig Hustru svang det milde
Scepter, legende, rosenkindede Børn sprang omkring
og slog de smaa, runde Årme om mine Knær, naar jeg
træt af Dagværket vendte hjem, medens hun, deres
unge, deilige Mor stod i Døren med Vedbenden, bød
frem sin smilende Mund til Velkomst, tilhviskende mig,
at hun den hele Dag havde længtet efter mig ...
Nu hildedes jeg paany i disse gamle, sødt gjæk-
kende Drømme. Den hjemlige Scene udbredte sig
foran mig. Bondens snevre Stue udvidede sig plud-
selig til et stort, lyst Værelse: mit Hjem, og hun,
som syslede der med denne Mildhed, denne Ynde
i hver Bevægelse, var min Elskede, min Hustru; jeg
var hendes /Æotefælle. I næste Øieblik vilde hun
springe mod mig, stryge mig over Haaret og sige:
«Kjære Mand, Bordet er færdigt.»
«Hvad sidder De nu med halvt tillukkede Øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
