Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
og grubler over? Kom og spis. Taflet er serveret.»
Ulla lo, idet hun trak ned sine Manchetter. Jeg för op
som i Søvne, og frembød nok et ganske løierligt Ansigt.
«Aa, jeg drømte bare noget dumt Tøi, noget,
som aldrig vil realiseres . . .»
«Sig ikke det! Hvad var det om?»
«Noget, som De ikke bør vide.»
«Saa?»
Hun rødmede let, som om hun gjættede min
Tanke og ærgrede sig over, at hun uforsigtig havde
udspurgt mig.
«Men nu har vi sandelig ikke Tid til at
drømme,» vedblev hun muntert, «nu vil vi spise og
det dygtigt. «Foruden Øl og Mad er Helten ingen-
ting»! De hører, at jeg har læst Wessel? Aa, jeg
er en meget dannet Tjenestepige!»
Hun lo paany og stak med komisk Høitidelig-
hed Hornskeen ned i Melkeringens hvide Flade.
I det bedste Humør indtog vi da vort simple
Maaltid; men aldrig har fime Retter smagt mig
bedre end disse landlige Delikatesser, som Ulla
havde anrettet og omkranset med Løv, hvorved Bor-
det fik det festligste Præg.
Vi hvilte os en Stund efter Maaltidet; saa drog
vi styrket videre mellem høie Fjelde, henover de
høduftende Marker, der laa der gyldenbrune i Ffter-
middagssolens Skin. Ulla fandt en stor Fornøielse i at
prøve Ekkoet. Med sin vakre Stemme haukede hun,
saa det ljomedei Klippevæggen. Naar Ekkoet svarede
rigtig tydelig, klappede hun i Hænderne. Jeg fulgte
pe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
