Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Graad. Ak, dette hendes kummerlige Liv svarede
saa lidet til mine Drømme for hende!
«Fordi jeg intet eier uden disse Pjalter, som
nu bedækker mig.» Jeg saa nøiere paa hendes Dragt.
Kjolen var, gammel og flere Steder sønderflænget,
Shawlet var luvslidt og tyndt. «Jeg har maattet sælge
Stykke for Stykke indtil den sidste Smule for at
tilfredsstille min gridske Vertinde. Jo, én Ting
havde jeg tilbage, som hun ikke kunde berøve mig»-
— hun drog frem sin lille Pakke
Men Frisøren, hos hvem jeg var, vilde ikke «kjøbe
det; han frygtede nok for, at det var stjaalet.»
Hun talte sørgmodigt, uden Bitterhed, og aabnede
Pakken. En sort, svulmende, silkeblød Masse væltede
ud. Mit Hjerte skalv ved Synet. Det var hendes Haar,
hendes prægtige, sorte Haar, hendes naturlige Smykke.
Hun havde skaaret det af — for ikke at dø af Sult.
Nu forstod jeg, hvorfor hun ikke vilde drage Shawlet
bort. fra det stakkers mishandlede Hoved,
Hun veiede det tankefuldt i Haanden, saa stille
paa det og begyndte pludselig at græde saart og stille.
«Aa, jeg troede aldrig, jeg skulde blive saa
elendig», hulkede hun med Hovedet i sit Fang. «Jeg
er vist forladt baade af Gud og Mennesker.»
Jeg kunde ikke tale, ikke trøste. Aa, den
Arme! jeg kunde i hin Stund have løftet hende
paa mit Knæ, vugget og kjærtegnet hende som et
sygt Barn, man vil bringe til Ro!
«Lad mig beholde det, Ulla», fik jeg oms’der
frem, «ligesaa godt jeg som Frisøren. - Jeg vil opveie
«det er denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
