Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
mig sige dig, at nu staar jeg ene i Verden, og du
maa have Medlidenhed med mig.»
Hun trykkede mig paany lidenskabelig til sig.
«For silde,» raabte hun bøiet, «vor Anger
kommer for silde!»
I det Samme traadte ind en gammel Mand
med buskede, graa Bryn og en stolt Holdning.
«Nu er stakkers Svanhild borte, Fredrik,» raabte
hun grædende imod ham, «men hun har betroet os
sit Barn, bedende om Medlidenhed for det. Her er
det.» Hun rakte mig bønfaldende ud imod ham.
«Nu kan vi gjøre godt mod hendes Barn, hvad vi
har forbrudt mod hende, Stakker.»
Han för med Haanden over Panden, bøiede sig
ned mod mig, og jeg, som troede, han vilde kysse
mig, bød allerede Munden frem, idet jeg hævede
mig paa Taaspidserne; men da vendte han sig med et
afværgende bort.
«Du har hørt mit Ord, Marie, du ved, hvad jeg
har svoret,» sagde han strengt, «det staar fast.»
«Aa, Fredrik, Fredrik, vær ikke saa haard!
Husk paa, hvad jeg har lidt i disse lange Skilsmis-
sens Aar, at mit Haar er graanet i Sorg og Venten;
husk paa, at der er En over os, som har sagt: Døm-
mer ikke, at I ikke skulle dømmes!»
Hun holdt mig fremdeles frem imod ham.
Taarer kvalte hendes Røst.
«Slip Barnet,» befalede han myndigt, men med
bortvendte Øine, «her er ikke dets Plads!»
Hun sank besvimet om. Han ringede tilsynéla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
