Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
«Ja, nu sover hun for evigt, Barn», svarede hun,
og trak det hvide Forhæng for Sengen. «Og hun
trængte haardt til Hvile.»
Jeg rev angstfuld Gardinet tilside og styrtede
mig over Mor; men ak, hun besvarede ikke mere
mine Kjærtegn!
Hun var død.»
Ulla gjorde her et lidet Ophold i sin Fortælling.
. De bevægede Følelser maatte faa Tid til at lægge sig.
«Dagen efter gjorde jeg, som Moder havde befalet.
I min sorte Sørgekjole, ren og net, trippede jeg ind i
Byen, nu og da aftørrende en Taare. Ved det store,
hvide Hus stansede jeg frygtsom og ringede nølende
paa den store Portklokke. Det gav et stærkt, klingende
Smeld, der gjenlød med Ekko i den høie Gang og
forskrækkede mig meget. Grundende betragtede jeg
Huset og tænkte allerede paa at flygte, da Døren gik
op, og en høi, gammel, statelig Dame viste sig. Det
smukke hvide Haar bar hun under en sort Krepkappe.
Det maatte være den, jeg søgte.-
«Bedstemama,» stammede jeg, smilende gjennem
Taarer, idet jeg udstrakte de smaa Hænder. Mere
fik jeg ikke sige; thi hun trak mig lidenskabelig
til sig, satte mig ned, løftede mig paa Fanget, knu-
gede mig ind til sig og kyssede mig :heftig, medens
hun afvekslende græd og lo.
«Hvor du ligner din Mor, Bam! ... det er
Svanhilds sorte Øine . . . hendes Smil . . .»
Hun bedækkede mig atter med Kys.
«Mama er i Himlen,» hulkede jeg. «Hun bad
Af Bylivet 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
