Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
skjære Havre», og Far stod og saa paa Mor, Juletræet
og de dansende Børn med et tindrende Blik, som en
Mand, der eier hele Verdens Rigdom i sit Bryst. Ja,
alt var Lys, Leg og Lykke; men min Længsel dvælede
tungsindig ved et andet, mindre sollyst Maleri: En
ung, uskyldig Pige, indespærret i Fængslet, mellem
grove Misdædere, paa denne høitidelige Aften.
Jeg kunde tilslut ikke holde det ud længer i
den barneglade Kreds. Ubemærket, læggende mine
smaa Julegaver til Børnene paa Bordet, listede jeg
mig bort, og inden jeg vidste rigtig af det, stod jeg
i Snekavet ligeudenfor den store, mørke Murstens-
bygning, og saa op mod de jerngitrede Vinduer,
hvorigjennem trængte et blegt Lysskjær. Der bag
sad hun, Stakker! Om nogle Dage vilde hun være
fri; jeg havde nøie udregnet Tiden.
Det var omkring to Uger efter. Der var Fest
paa Skøitebanen, hvori enhver kunde deltage mod
en lav Entré. Man havde feiet Sneen bort,. sørget
for et godt Musikkorps, samt i Midten placeret et
Telt, en improviseret Kafé, hvor man kunde erholde
Forfriskninger. Nogle Kamerater drog med mig
derhen. Om Ulla havde jeg intet erfaret, siden hun.
kom ud af Fængslet. Maaske hun var reist paa
Landet til Bønderfolk. Dette havde man fortalt
mig, at løsladte Fanger ofte gjorde for der i Ensom-
heden at dække sin Skam.
Den første, vi mødte paa Banen, var Møller med
en flot Peltshue paa det forbistret smukke Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
