Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Han havde i disse Dage forlovet sig med den længe
efterstræbte, meget formuende, men ikke ganske unge
Enke. Man sagde om ham, at straks han fik Nys om
Ullas sørgelige Fortid, havde han skuldertrækkende
sagt: «Det anede jeg; derfor sluttede jeg ogsaa i al
Hast med Tøsen.» Den Usling! Jeg havde ikke talt
med ham siden hin Søndag, da jeg saa aabent sagde
ham min Hjertensmening. Nu traadte han hen mod
mig med et grinende Smil, der ikke varslede godt.
«Tak for sidst, du! Men maa jeg til Gjengjæld
for den Artighed, du viste mig da, faa Lov at give
dig et lidet Raad. Nu er Fuglen sluppen ud igjen,»
han dæmpede sin Stemme til en Hvisken, for at en
nærstaaende, korpulent Dame, sandsynligvis hans For-
lovede, ikke skulde opfange det, «fang: den nu, før man
paany sætter den i Bur. Rigtignok har den skudt
Ham,» han lo skadefro, «den gaar i Silke istedetfor
i selvspundet Vadmel; men det skader jo ikke,» og
han pegte idetsamme udover Isen med sin elegante
Spaserstok mod en ung Dame, hvis glimrende Kunst-
færdighed i at løbe paa Skøiter samlede en tæt be-
Gla Klynge om hende.
Jeg kunde ikke rigtig se Damens vr
jeg har altid været nærsynet, og hun var et godt Stykke
borte. Men den gratiøse, vuggende Maade, hvorpaa hun
rendte, fængslede straks min Opmærksomhed. Der var
noget indtagende Raskt, noget Amazoneagtigt over den
unge, slanke Skikkelse. Paa det fine Hoved, hvis
korte Haar var friseret paa Herrevis, bar hun en
liden, rund, koket Fløielsbaret, hvori en opstaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
