Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Øie lurer paa mig . . . Han griber mig om Haand-
ledet .. . Hvad vil du ... aa, hvor det værker . ..
Slip mig dog, slip . .. Hjælp, hjælp . . .»
Hun skreg høit og gjennemtrængende og værgede
sig med Hænderne, som om hun bestod en Bryde-
kamp. Konen styrtede ind.
«Begynder hun nu igjen at raabe og snakke over
sig,» sagde hun hovedrystende, «men dette er Deres
. Skyld,» sagde hun bebreidende til mig. «Doktoren
anbefalede hende den dybeste Ro; nu har De ophidset
hende med deres lange Snak ... Men hvem kan
ogsaa passe paa alt,» mumlede hun for sig selv, «syv
Børn, Mand, og saa en Syg ovenikjøbet. Men De
maa gaa nu,» vendte hun sig rask mod mig «straks!»
Hun lukkede Døren op. Med et sidste Blik paa
det kjære, nu feberblussende Ansigt adlød jeg hendes
Befaling. «Imorgen kommer jeg igjen,» hviskede jeg.
Konen gjorde en Skuldertrækning istedetfor at svare
og hældte nogle Draaber Mikstur op i en Spiseske
for at give dem til hende, der fremdeles fantaserede.
Tidlig næste Morgen fløi jeg derhen, ligeledes den
følgende og paafølgende Morgen; men aldrig slap jeg
ind. «Doktoren har forbudt hende at tale med Nogen,»
var den bestemte Kones stadige Svar. «Hun er for-
øvrig hverken værre eller bedre.»
En Morgen syntes jeg at opdage, at Konen havde
et mildere Væsen end sedvanlig. Hendes Øine var
skinnende som af Glæde. «Hun er bedre?» raabte
jeg, fuld af vaagnende Haab. — «Ja, takket være Gud
er hun nu frelst; men hun ønsker ikke at se Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>