Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Hun har talt om Dem idag; De er vist et godt Men-
neske, men hun vil alligevel ikke se Dem. Hvad var
det nu, hun sagde? Ja, lad mig se, om jeg ikke kom-
mer paa det . . . jo, saa var det: «De skulde glemme
hende, bare glemme hende.»
Ja, den, som kunde det... den, som kunde lære
hin store, overmenneskelige Kunst... . Stryge ud med
et Slag det, som udgjorde Hjertets inderligste, ømme-
ste, vemodigste Grundakkord . . . Kjernen i hele min
Tanke, Tanken i hele min Sjæl! ... Nei, dertil nyt-
tede ikke en nok saa stor og udholdende Viljesan-
strengelse . .. hvad spørger den souveræne Kjærlighed
om Vilje? ...
Jeg vilde det heller ikke, vilde ikke tømme Glem-
selsbægeret, om jeg end kunde, ikke for alle Verdens
Goder ... «Heller at have elsket og lidt, end aldrig
at have elsket en Gang!»
Nu lagde jeg min Vei fra Kontoret saaledes, at
jeg altid passerede hendes Bolig. Det gav mig en vis
Beroligelse at se hendes Kvistvindu med den grønne
Reseda i. En Middag mærkede jeg, at Blomster-
potten var borte, og at Vinduet stod aabent, trods den
ublide Martsluft.... Greben af en mørk Anelse sprang jeg
op den rystende Trappe og naaede hendes Kammerdør.
Den stod ogsaa aaben, paa vidt Gab. Kamret var tomt,
Alle Møblerne var borte; kun Skillingsbilledet pa Væg-
gen hang tilbage. Hvad kunde der dog være hændt?
> Vi lufter ud,» sagde Konen, som idetsamme kom
ud med en Feiekost i Haanden, «min Mand reparerer
Møblerne nede i Gaardspladsen; kom her; her kan De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
