Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
stod paa Kirkebakke11, keg beundrende ud over det
blanke Fjordspejl og det berømte Fjæ·ldparti og
ventede. Da lød Klokkerne, dobbelt gribende i
Søndagsstilheden, Gudstjenesten var forbi, og Me-
nigheden strømmede sagte ud gjennem de aabne
Døre, medens Orgelet dæmpet præluderede. Hun
kom i første Række,, yndig, blyg og fro1n, med
bajet Hoved, Ansigtet endnu mildt bevæget af Fade-
rens, den gamle Præsts, Tale; hun var klædt i en lys
Sommerkjole, med nogle blaa Markblomster paa
den simple Straahat, og med den forgyldte Salme-
bog mellem defoldede Hænder. Han hilsede ærbødigt,
han vidste jo, at det var Præstedatterenz hun standsede-
hævede det sænkede blaa Øie, rødmede, var nær
ved at tabe Salmebogen — og gik srygtsomt og
ærbart videre, idet hun næppe havde vovet at be-
svare hans Hilsen. Forvirret stod han tilbage og
saa efter hende, indtil hun forsvandt i Præstegaards-
haven· Som ung, belæst Forfatter havde han et
helt Forraad af poetiske Lignelser, der altid passede
paa Situationen, paa rede Haand, og han greb sig
pludselig i at drømme om Gretchen, der kommer
fra Meser. Selv var han Faust, der møder hende
og — skjælver; ·thi han, den Vantro, havde jo for-
skrevet sig til Djævelen, og Klokkeklangen skurrede
derfor i hans Ore . . .
Han anede ikke, at den Kvinde; hvis Billede
han netop nu saa længselsfuldt og vemodigt dvælede
ved, sad lige i hans Nærhed, med de samme blaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
