Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Ojiie, hvis Uskyld engang havde tryllet ham saa
mægtigt, fæstede taarefuldt, alvorligt søgende paa
ham, som vilde de trænge ind bag de umeddelsomme
Træk lige ind i hans Hjertes Lønkammer og finde i
hans sande Jeg. ·
»Kunde De, Frøken, leve sammen med en saa-
dan Mand, en Fritænker?«
,,Ja!«
,,Uden Kummer for ham, Uden Fare for Deres
egen Tro ?«
»Ja- ja!-,
»Da er De stærkere, Frøken, end mange andre
norske Kvinder!««
Hendes Stemnte havde klinget saa mildt, næste11
ømt; hendes Ja blev givet saa fast og høitideligt-
som stod hun lige for Herreiis Alter«Z Hvem var
dog denne Unge Pige,. der frembar sine Meninger
saa frejdigt og dog saa beskedent, med al Over-
bevisningens Kraft? Hendes Tro var mere end
Vanens og den paa Skolebænken mvjsommelig ind-
prægede. Den var prøvet og hævdet i Livets
Kampe. Fra første Stund han hørte hendes milde,
sympathetiske Stemme, der saa levende mindede om
Hustruen, havde han faaet Godhed for hende —
og nu var denne Følelse steget til noget endnu
mere! . . . Hans Hjerte bankede sælsomt . . . Aa,
kunde han blot rive Slvret fra sine Ojite og se
hende, som hun vel virkelig var, ung, yndesuld,
sværmerisk alvorlig som en af Rafaels Madonnaer . . .
i :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
