Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
»De mener?«
»Rent ud, De troede, at jeg ikke var sand, at
jeg var et Stykke af en Kokette; nægt det, om
De kan!«
Helga slog Ojet ned.
»Deres Kulde mod mig har jeg godt mærket
Den daterer sig fra den første Dag, fra hin Stund,
da jeg bestyrkede Deres Mand i Troen paa, at jeg
var nng og smuk og blond ligesom De. Jeg har
glemt at forklare Dem, hvorfor jeg vuggede ham.
ind i denne lille Usandhed, det er min Fejl. —
Vil De høre hvorfor?«
» Gjær11e !"
»Ved Gud, det var ikke af Falskhed, men fordi
jeg saa, hvor den Tanke frydede ham, Digternaturen,
’at ha11 i min Person var omgiven af Ungdom og
Skjønhed — og saa kunde jeg ikke andet end blive
en Løgne1«. Maaske har ogsaa min Forfængelighed
havt lidt Andel i Spiller. Vi er begge Kvinder,
saa De vil forstaa mig. —— Tror De mig nu?«
,,Ja—a," svarede Helgaz det klang som et
Nej· Pludselig greb Dorothea hendes Haand, og
hun havde Taarer i de varme, brune Øine, da
hun bevæget sagde:
»Tillader De, kjære Frue, skjønt vort Bekjendt-
skab er saa kort, at jeg taler lige ud til Dem, som
en god, moderlig Veninde vilde gjort det? Jeg er
jo ældre end De, maaske ogsaa en Smule mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
