Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
erfaren, og jeg føler dertil en Godhed for Dem,
som De ikke har Ret til at skyve fra Dem.«
Helga trykkede svagt hendes Haand.
»De har i disse Dage gjort mig den Ære at
betragte mig som en — Rivalinde. Nej, slaa nu
ikke Øiet ned! Jeg veed det. — Stakkels Barnl
— Se paa mig !« Hiin smilte inderlig vemodigt
og strøg Haaret bort fra den let furede Pande.
»Se paa dette Ansigt, som Alderen har mærket,
dette Haar, som har graa Striber! Hvilkeii farlig
Fortryllelse for Deres Mand kunde De vel frygte
af dette falmede Ydre, eller af et Sind soin mit,
der har kjendt for meget til Savn og Lidelse til
at kunne være ungdommeligt og fængsle ved Liv
og Aand? — Og selv om ogsaa jeg havde næret en
ømmere Følelse for ham, hvad kunde da denne
stakkels, menløse Tanke, gjemt i mit Inderste, skade
Dem? Tro mig, aldrig vilde den traadt fremi
Gjerning, men hele Livsdagen tæret paa sig selv.«
»Men han — —« indvendte Helga med bøjet
Hoved.
»— Har følt Godhed for mig, Taknemmelighed
mod mig —— aldrig mere! Jeg tilstaar, at jeg selv
engang troede, at hans Følelse for mig havde en
dybere Grund — men det var blot en gjækkende
Drøm — Gudskelov! — hvoraf Deres Ankomst
vakte mig. —— Nu ser jeg grant Sandheden. Veed
De f. Ex., hvorfor det især glædede ham saa, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
