Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
mærkede intet. -»Hvem har dog, gamle Ven, sat
dig slige Skruer i Skolten?«
»Det har jeg, med Deres Tilladelse,« svarede
Dorothea rolig, saa at Doktoren imponeret fløj et
Skridt tilbage.· Hun vendte sig saa mod Storm.
»Kan De glemme, at jeg har foraarsaget Dem en
Skuffelse? De troede jo, at jeg var ung og lys
sont Deres Hustru —«
»O, Dorothea,« hviskede Storm, underlig be-
væget »Jeg kan ikke finde Ord . . . men kunde
jeg sige Dem . . . alt, der nu røre-Dy i min Sjæl . . .«
»Jeg forftaar det! De tager Farvel med en
smuk Drøm, Digteren taber et Skjønhedsbillede-
sont hans Fantasi efterhaanden har bygget op, og
deri er jeg Skyld. — Men denne Skuffelse er det,
De nu skal tilgive mig.«
»De har aldrig skuffet mig-« sagde han med
Inderlighed og Kraft, ,,aldrig, Dorothea! For
mig vil De staa ung og yndig — som De er god.
Naar jeg bliver seende, er De langt borte, saa sit
tidligere Skjønhedsbillede vil Digteren altid be-
holde, — og det vil heller ikke De forbyde ham?"
»Nu vil jeg- kun eet, at De ikke skal bære Nag
til mig, fordi jeg saa længe lod Dem vugges i
.Jllusionen. Men jeg gjorde det —for Deres Skyld.
Jeg saa, hvor det voldte Dem Glæde, denne sæl-
somme Tro, at jeg lignede Deres savnede Hustr11.
Ægtemanden drømte om hende, og Digteren lagde
sit idealiserende Guldskjær over Drømmen. — Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
