Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
ofte havde jeg dog ikke paa Læben det Ord, der
skulde afsløre Dem Usandheden — men jeg taug,
jeg fik aldrig Ordet frem ——«
»Deres Haand, Dorothea,« bad Storm og
trykkede den varmt og holdt den længe i sin. ,,En
slig Usandhed gjør Deres Hjertelag Ære. Tak
for den og Tak for — alt, « hviskede han betyd-
ningsfuldt·
«Lad mig ogsaa faa Tag i Næren, Dorothea,«
brummede Doktoren og slog med hojst unodvendig
Iver ud med de korte Arme, som om det gjaldt at
bryde sig gjennem en Trængsel for at naa til hende.
,,De er, Fanden tage mig, et prægtigt Stykke Kvind:
folk! Af Deres Slags gaar der ikke mange paa
Dusinet, det tør jeg borge for! Og jeg aner,
at det der« — han pegte paa de forenede Ægte-
fæller —- »er for en Del de »fine Kvindehcenders«
Værk De Unge har nok ikke vundet Slaget saa
ganske alene — men den »gamle Garde« har troligt
hjulpet med. Hurra for den! Den level«
»Gud nære med Dem, hvor De gaar!« hviskede
Helga og trykkede sagte hendes Haand. »Nu har
jeg lært at holde af Dem — nu, da vi skal
skilles —«
»Ja, De rejser jo nu fra os, Dorothea,«
sukkede Doktoren· »Pinedød, hvor jeg vil savne
Dem —- jeg har nu engang vænnet mig til Dem,
ser De — og saa er det Underligt at sige Farvel.«
Han harkede og hostede, han pudsede sin Næse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
