Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
lagdes nu. Hun kunde ikke mere øine fader
kærligheden . . . Dunkle tvil steg op i hendes
sjæl . . .
»Ja, vil du ikke lukke op, så går eg min
vei,« fortsatte moderen udenfor. »Eg sætter
kaffedroppen her på gulvet, så kan du drikke
den, når du vil ... Eg må straks ud i byen og
se at få fat på en ny tøs, som kan lage maten
til os ... Vibekke er rømt sin vei — hun skulde
egentlig fakkes af politiet . . . Det er ikke bare
den fine guldbrochen min, som er vække, men
eg kan heller ikke finde øredubberne med de
ægte steinerne i. — Den kjuamær!«
Så gik moderen og Vibekke var alene til
bage i huset . . . Hun stod ikke op, men blev
liggende i sengen. Alt var nu så velgørende
stille, ingen mislyd fra køkkenet, hun hørte bare
hønsene nu og da kagle nede i gården . . .
Det var som om hun ånded lettere siden
moderen var borte. Hun kendte, at hun fra
denne stund af ikke kunde udholde det daglige
samliv med hende . . . Bare hun så moderens
røde paryk og übehagelige sterotype smil, var
det som om indvoldene vendte sig i hende . . .
Hun var ræd for et opgør med moderen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
