Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
X
og dog syntes hun det burde finde sted, hvor
pinligt det end kunde blive —
Ved middagstid hørte hun moderen komme
tilbage . . . Det havde lykkedes hende for gode
ord og penge at få lokket et fattigt, forældre
løst, netop konfirmeret pigebarn hjem med sig.
Mens moderen satte den lille Petrine, der havde
et ærligt, forskræmt udtryk i sit lille, fregnede
ansigt, ind i husets gerning og fremfor alt lærte
hende at fodre hønsene og den mærkelige på
fugl, fik Marianne lov til at være uforstyrret på
sit værelse, hvad hun var såre taknemmelig for.
Den nye piges ankomst og ransagningen i
alle kroge efter de tabte værdisager, lod til at
sysselsætte moderen mere end tanken på datteren.
Oline havde det forresten ikke med »fine
fornemmelser«, hun syntes i sit stille sind, at
den »geschåft«, som hun ogWitzleben i forening
havde drevet, var nokså god og respektabel og
slet ikke til at gøre så mange ophævelser over.
Hvis Marianne ikke vilde eller kunde forstå, at
det var for hendes skyld, at de i så mange år
så trut havde balet og strævet, så var hun
dummere end folk flest. — Man kunde såmænd
ikke leve af at folk sang lovsange over én, men
•de gode, blanke dalere var solide venner, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
