Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
en vanvittig og svang tilslut en blank, bredbladet
kniv mod Due. En masse afværgende hænder
slog ring omkring den hævngerrige neapolitaner
og hindred ham i hans blodige forsæt. Due be
nytted øieblikket til lynsnart at forsvinde i
massen.
Han var flygtet — men Borghild stod igen
ganske alene mellem alle disse fremmede, der
havde ondt isinde. Hvad skulde hun gøre?
Et par sekunder stod hun rådvild, på nippet
til at briste i gråt, speidende efter hjælp til alle
kanter. Bare hun kunde finde ham igen! Så
gik hun sin vei. Hun søgte og søgte, glidende
behændigt frem mellem menneskemassen, puffet
af spidse albuer, knebet i af forelskede hænder,
stødt, favnet og trykket, forfulgt af en gammel
bajads, hvis lidenskabelige og uanstændige fagter
gjorde hende rent fortvilet.
Hvor var dog moderen biet af? Nu trængte
hun til hendes beskyttelse. Det var stygt af
moderen således at forlade hende . . . Hun
havde slet ingen gavn af denne sin moder . . .
Og Thorne! — Heller ikke ham kunde hun få
øie på. Han var dog kendelig nok på, sine
lange spidse moustacher og sin rødfjedrede hat.
Bajadsen var fremdeles i hælene på hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
