Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
— og han skøtter heller ikke synderligt om at
forstaaes af den. —
Fru Collett var distraktionen i egen person.
Hun glemte altid sine hansker, sin vifte eller
brillerne, der ofte fandtes knuste under bordet,
og hendes venner gik altid paa jagt efter savnede
gjenstande. Endog vigtige manuskripter var hun
saa uheldig at kaste bort. Undertiden tabte hun
sin portemonnaie, hvori der kunde være ikke ube-
tydelige summer, engang i Rom 500 frcs.
Hendes stedsans var saa lidet udviklet, at
naar hun skulde besøge venner, tog hun feil af
huset og gik ind i stuen til fuldstændig fremmede.
Engang slog hun sig helt gemytlig ned i en
saadan fremmed leilighed. Heller ikke forstod
hun at passe tiden. Altid kom hun for sent —
hvad der især ærgrede hende, naar hun skulde
tage med jernbanen.
Fru Heibere har fortalt mig, at ]. L. Her
berg satte megen pris paa fru Collett, som i
gamle dage jævnlig var deres gæst. Han havde
gennemset manuskriptet til »Amtmandens døtre«
for hende og i de stærkeste udtryk — han kaldte
hende saaledes en »Sprogets virtuos« — opmuntret
hende til udgivelsen. En ting kunde dog Heiberg
ikke rigtigt forsone sig med, og det var det opstyr,
fru Collett gjorde, naar hun skulde gaa om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
