Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
aftenen, Aldrig kunde hun finde sit tøj — baade
familien og tjenerskabet satte hun i den anled-
ning i aktivitet — og naar hun endelig var vel
hjulpen og ude af døren, og Heibergs med lettet
sind havde trukket sig tilbage, ringede det stærkt.
Det var fru Collett, som kom iejen for 1’en
klagende tone at spørge om noget, hun havde
glemt, et lommetørklæde, en paraply, eller hvad
det nu kunde være: Heibere blev træt af disse
plagsomme nattescener og sagde engang til sin
hustru, aft nåar den norske digterinde atter be-
ærede dem med sit besøg, skulde fra: Feibere
ved ankomsten selv modtage hendes tøj, stykke
for stykke, lægge det paa en bestemt: plads i
garderoben og ved afskeden selv give hende det
igen og se nøje efter, at intet manglede, hverken
lommetørklædet, viften eller brillerne.
Fru Heiberg påssede ved næste besøg påa
som en Smed. Alt sik udmærket. Fru Collett
kom vel afsted med sine pakkenelliker, og Hei-
berg og fru Heiberg sad alene tilbage i daglig-
stuen og lykønskede sig med, hvor fiffgt de
denne gang havde haaret sig ad.
Ma ringer "det paa entredøren, som om
fanden var løs. Det var fru Collett, ledsaget af
sin lille søn Alf. — »Hvad der nu var i vejen?«
— Jo, hun manglede en af sine galocher. — Nu
FE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
