Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
blev der en søgen og en rumsteren uden ende,
man ledte under borde og bænke — tjener-
skabet blev igjen kaldt ud — men alt uden re-
sultat: Da sagde pludselig den lille sut med
store øine til moderen: »Men Mama, du har jo
to galocher paa én fod«. — Dette var for meget
selv for Heibergs gnavenhed. Han brast i en
hjertelig latter.
Ogsaa Ibsen kunde af personlig erfaring tale
med om fru Colletts distraktioner og smaa be-
synderliøheder. En aften sent — det vat i
Minchen — da Ibsens netop skulde gaa til sengs,
ringede det paa entrédøren. Det var fru Collett.
Hun havde netop set en af Wagners operaer,
der havde begeistret hende i den grad, åt hun
følte en uimodstaaelig trang til straks at med-
dele sig til Ibsen. Hun kom alligevel ikke til
at sove den nat. — En anden aften, da Ibsen
fulgte hende hjem, gik hun gade op og gade
ned, øjensynlig uden noget bevidst maal. Endelig
anede Ibsen uraad og spurgte hende, hvor hun
egenlig boede.
»Ja, ved ikke De det, Ibsen? lød hendes
lidt skamfulde svar. Selv havde hun glemt det.
Med droskekuskene laa hun i stadig feide,
og jeg maa tilstaa, at det var alt andet end be-
hageligt at blive inviteret af fru Collett til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
