Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
»O, du store, du lille by, hvad er det dog
for en sky af kulde og mismod, der ruger over
dig! Du er stor nok, du tusindnæbbede! Stor
nok til langsomt at hakke det individ tildøde,
der ikke morer dig længere, eller som du ellers
har faaet noget imod. Dog ikke stor nok til,
at en saadan ulykkelig kan finde en vraa til at
skjule sig i. Den mand, som har faaet skygge
af plet paa sin ære, den kvinde, som engang er
gjort latterlig, kan lige saa godt grave sig en
érav straks o£ styrte sig i den, hvis: han eller
hun ikke foretrækker at begrave sig i Tromsø
eller Kristiansand. Stor er du, du har allerede
en stor bys lidenskaber og fortærende higen og
krav, og hvor lille dog og hvor fattig, da du
ikke formaar at fyldestgjøre et af dem«.
Hendes klager mod Kristiania var ogsaa
delvis berettigede. Naar hun en sjelden gang
var hjemme, mødte hun kun liden sympati, selv
hos følk, hvor hun "mest kunde ventet det.
Ingen tog sig af hende eller viste hende disse
selskabelige udmærkelser, hvorpaa hun, den en-
somme, satte dobbelt pris. Hun frøs i denne
kolde Kristianialuft — som saa mange andre,
mindre aander end fru Collett har gjort det.
Det er for en ømfindtlig, skjønhedselskende
kunstnersjæl sandelig ikke let at leve i Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
