Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
unge, ufærdige hovedstad. Modsætningen mellem
livet ude i Euroras hovedstæder, hvor man over-
alt hyldede den berømte forfatterinde, kvinde-
sagens fører (i Kjøbenhavn gav man saaledes en
stor, offentlig fest til hendes ære) og ligegyldig-
heden her hjemme i hendes egen by, maatte jo
berøre hende smerteligt.
Hendes anke over manglende anerkjendelse
er begrundet. Georg Brandes reducerer saaledes
hendes storverk »Amtmandens døtre« til en nok-
saa vittig roman og fremhæver paa dens bekost-
ning — »Kjærlighedens komedie«, Ibsens ung-
domsarbejde, der øjensynlig har modtaget stærke
paavirkninger af »Amtmandens døtre«.) Og
Bjørnson affeier i sin artikel om »Moderne norsk
literatur« fru Collett i fire linier.
»Norge har en masse digtere, men ingen
kritikere,« skrev enganø en dansk literat. Der
er som em kløft mellem digterne og (deres
publikum. Fru Collett led især under dette mis-
forhold. Saaledes maatte hun opleve, at anden
række af »Sidste blade«, maaske det mest glim-
rende, hun har skrevet, en mægtig og rig bog,
+) Hr, Brandes har i en artikel i »Politiken« oplyst, at
»noksaa« paa dansk ikke har den forringende betydning
som hos os — tværtimod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
