Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
et robust lune, der mindede os om at vi havde
»Per Gynts« skaber mellem os.
Til andre tider drøftedes alvorligt de største
spørgsmaal, som kan sysselsætte et menneske-
hjerte, tro, udødelighed etc.
Jeg erindrer at Ibsen ved en saadan leilig-
hed ytrede: »Jeg har ingenting imod at leve lidt
længer — man er jo altid nysgerrig efter at se
hvordan verden udvikler sig — og jeg frygter
heller ikke døden. Dog maa jeg tilstaa, at naar
jeg er midt i en ny digtning, ængster den tanke
mig, at jeg kunde kaldes bort, inden arbeidet
var færdigt. Man vil jo ikke gerne dø, inden
man har faaet sagt, hvad man har paa hjerte.«
Naar Ibsen, denne store tvivler, der har
rokket ved alle vore gamle idealer, udslynged
den ene nye, uforfærdede tanke efter den anden,
angribende stat, kirke, ægteskab etc., kunde det
hænde at fru Lie, der var opdragen i et gammelt,
rettroende embedsmandshjem, modsagde ham
med argumenter, hentet fra bibelen.
Ibsen var hende øjensynlig for revolutionær.
Men Ibsen var kun revolutionær i sin tale
og i sin digtning, ikke i sit daglige liv, heri saa
ulig Bjørnson, der steilt, ofte hensynsløst bryder
med alle former, med gammel skik og brug for
at hævde sit mægtige jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
