Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Kun i fantasiens uangribelige, over alle sam-
fundslove hævede verden er Ibsen sig selv.
»Jeg gemmer mig under fligen
af mørkets skræmselsslør,
da ruster sig al min higen
saa ørnedjærv som før,«
bekender han i sit digt »Lysræd«.
Han, der foragter hotrgeøisiet og som i
»Helmer« har udleveret typen fil ver kritik, har
selv ikke saa lidt af en bourgeois i sig, korrekt
og konservativ til fingerspidserne som han er i
det daglige samliv, med en saa stor respekt for
»det passende«, det engang vedtagne, at enhver
art af formløshed, selv hvor den har ungdom og
genialitet til undskyldning, støder ham som et
udslag af raahed eller manglende dannelse.
Han forlanger agtelse af den samme spids-
borgerverden, som han i sin digtning hudfletter
— og giver den agtelse, ialfald en formel, til-
bage.
Ibsen har i sin tankes vilde oprørskhed og
sit livs bundethed af konventionelle former, megen
lighed med Goethe.
Vort moderne samfund som det nu engang
er ordnet ved love og institutioner, har delvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
