Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IGI
skylden for denne dualisme hos en Goéthe, en
Ibsen. Det tillader ikke borgeren og individet
at smelte sammen til é£.
Men tilbage til Lies lørdagssammenkomster !
En aften talte vi om adelen. Jeg kunde ikke
fatte dens berettigelse, sagde jeg, og var glad
over at den var afskaffet hos os.
Helt uventet fik jeg modstandere i baade
Ibsen og Lie — digterne fra vort demokratiske
Norge. Ibsen gav mig et lidet kursus i adelens
historie, hvorledes personlig fortjeneste og tapper-
hed i krig oprindelig havde været med at danne
den — og Lie talte paa sit sjømandssprog (han
skrev som sagt dengang paa «Rutland«) om store
fregatter (adelen) og smaa joller og baade, der
for i deres kølvand —
Det var dengang. Nu savner jeg selv bittert
nok et adeligt element i vort samfundsliv.
En anden kvæld faldt talen paa Goethe og
hans forhold til Christiane Vulpius, der styrte
hans hus, og som senere blev Goethes hustri.
Goethe benyttede sig som bekendt af slagtum-
melen ved Jena til ubemærket at gifte sig med
hende. Ægteskabet blev dog som vi ved alt
andet end lykkeligt. Ibsen beundrede Goethes
»guddommelige egoisme«, især som den traadte
frem i hans brevveksling. Da Goethe saaledes
Ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
