Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
solen, Han nikkede ned til mig, spurte hvor jeg
skulde hen og ønskede mig en god fornøielse.
Jeg var overrasket ved at se ham. Jeg troede
hverken at han var »morgenmand« eller natur-
tilbeder.
En enkelt gang kunde dog Ibsen bryde sit
livs ensformighed, forlade den brede landevei tæt
ved hotellet og forene sig med mig til en liden
udflugt. Vi var da borte hele dagen og spiste
middag i et eller andet landligt værtshus paa
vejen. Maaltidet blev efter Ibsens ønske altid
serveret i det frie. Ibsen var ingen gourmand.
Han spiste usædvanlig lidet, og de retter, han
valøte, var enkle og tarvelige. Han" foretrak
dem, som var tilberedet paa hjemlig vis og
mindede om den kost, han fik i sin opvækst i
Norge.
Paa en af disse udflugter oplevede vi en ko-
misk historie.
Da vi skulde passere en trang sti mellem
nogle klipper, mødte vi en tysk familie, øien-
synlig reisende af bedre stand, der stod stille
ved siden af stien og bad os om for guds skyld
at være forsigtige og se hvor vi satte foden,
idet de pegte paa noget komøg, der laa frem-
for os:
Vi takkede høfligt og gik videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
