Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Da vi efter en god tids forløb vendte til-
bage, stod de reisende ligesaa samvittighedsfuldt
paa samme plet og advarede nogle turister. De
lod til at betragte det som sin pligt at staa der
hele dagen og gøre de forbigaaende opmærksom
paa den tilsmudsede vei.
»Saa skikkelige er bare tyskerne«, sagde
Ibsen og vi maatte begge le hjerteligt.
Efter en saadan landlig middag, naar Ibsen
havde tændt sin cigar, røgskyerne steg roligt op
i den stille luft mod den blaa solskinshimmel,
mens, en frisk vellugt slog imod os fra markens
hø og fjeldets granskove, kunde Ibsen blive for-
trolig som han ikke saa sjeldent var det paa
tomandshaand.
Vi talte om Bergen, til hvis scene jo Ibsen
havde været knyttet hele 6 aar ov om sode
venner og bekendte der, som vi havde fælles.
Vi talte om min lærer, den gamle, verdenskloge
Laading, som havde været Ibsens meddirektør
ved féatret, og som Ibsen," der ved en eller
anden leilighed troede sig fornærmet af ham, en-
gang sendte en udfordring paa pistoler,
Ibsen var kun nogle og tyve aar gammel
dengang, fuld af kraft og lidenskab. Det var
ikke den gamle, adstadige herre, som vi nu hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
