Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
nysgerrige interesse — selv den ringeste hytte,
hvorfra et lys glimtede ud i mørket. Det var jo
en hytte, som Goethe maaske engang havde
vandret forbi eller hvilet ud i ... Minderne
lagde sin trolddomsglans over hver bygning og
hvert menneske . . For mig stod altsammen,
levende som døde ting, i et uforklarligt, hemme-
lighedsfuldt forhold til Goethe .
Saa stansede toget og raabet » Wezmar —
ausstergen!« lød for mine henrykte øren.
Aftenen var dog for mørk og regnfuld til at
jeg kunde faa noget indtryk af byen. Den laa
duløt som bag et tæt slør. Fra jemmbane-
stationen — Weimar burde ikke eie en saadan
moderne og praktisk indretning, tænkte jeg —
kørte jeg alene i den store, tomme hotelvogn
gennem de tomme, provinsstille gader, der gav
ekko af vognens ramlen henover brostenene.
Man havde anbefalet mig »Elephanten« og
jeg havde al grund til at være tilfreds med dette
valg. »Elefanten« var mindre et moderne hotel
end en gammeldags »gasthof«, hyggeligt og
lunt indrettet. Alle korridorer og forværelser
var saaledes møblerte og desuden dekorerte med
gamle portræter og buster, der mindede om
Weimars storhedstid. Her fandtes baade Goethe
og Schiller, storhertug Carl August og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
