Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
En ung, slank dame, klædt i en sort at-
laskes kåbe, kantet med peltsværk og en stor
muffe i hånden, passerede. En tom ekvipage,
med en kusk i livré på bukken, kørte langsomt
foran hende.
Valdemar hilsede. Han genkendte Pauline
Sommerfelt.
»Goddag, herr adjunkt,« svarede hun og
rakte ham frimodigt hånden, med denne nervø-
sitet i hver bevægelse, som han før havde mær-
ket. »De er ude og beundfter vor natur, , . . Ja,
her er skønt, men koldt. — Jeg frøs så, at jeg
måtte stige ud af slæden — jeg foretrækker at
gå — da holder man ialfald fødderne varme —«
| Hun stampede let i sneen.
| Kusken havde stanset, da han så, at hans
unge herskab indlod sig i samtale med en frem-
med.
Valdemar bukkede og stammede et par høf-
lige ord.
»Måske De vil køre med et stykke? — Tør
jeg tilby’ Dem en plads i slæden. Der er rum
nok. — Ikke det? — Ja, min lyst er også altid at
gå, men mor tillader det ikke. Hun vil endelig,
at jeg skal benytte vogn, da vi nu engang har
en... .… Og da jeg er mor så ulydig i alle andre
punkter, føjer jeg hende gerne i dette ene.«
Hun sukkede let. »Stakkars mor!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
