Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Rue
Valdemar gjorde en bemærkning om det
gode veir, da han fandt, at det nu var hans
tur at sige noget.
»Kommer De til fru Schønberg iaften?«
spurgte Pauline og dreiede uafladelig sin muffe.
»Ja—a! — Nei —.e
»Det er jo ikke hendes modtagelse dag —
men jeg ved, hun blir hjemme. Jeg går derop
iaften, .. . Der er så hyggeligt, når der ikke
er så mange fremmede — ikke sandt?«
Valdemar indrømmede konfust dette.
»Adieu, da — herr adjunkt! — Måske ses
vi altså igen ikvæld« — hun så troskyldigt på
ham. — »På gensyn!«
Hun steg op i slæden, kusken smeldte med
pisken — et glimt af fjæren paa hendes hat, og .
hun var forsvunden. Men han stod igen i en
underlig tvivlrådig og vemodig stemning. —
Skulde han atter besøge fru Schønberg?
Det var det samme spørgsmål, som han i flere
uger havde gjort sig selv hver eneste dag: Han
havde grebet sig i som en Werther at vandre
udenfor hendes hus i Homansby. ... Han havde
stået og frosset i kulden og fundet en sælsom
fornøielse i at stirre uafbrudt op mod de lysende
vinduer. En gang — en eneste — havde han
mødt Kamilla på Karl Johan. Det var i middags-
tiden. Hun gik hurtigt og havde et sort slør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
