Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Han havde forstået det så, at det var mig, som
vilde »rive i«, da jeg så flot havde inviteret
ham. Den nye dress havde han fået på kredit
hos en idiotisk skrædder ude i Oslo, og cylin-
deren var en gammel, som han havde pudset op
i anledning en begravelse, som han måtte ta’
del i. Og desuden styrker en slig, udadlelig sort
hat forunderligt kreditten, sa’ ræven, det er min-
sæl det nødvendigste klædningsstykke —«
»Nå —?« spurgte Valdemar utålmodig.
»Den, som ikke vilde gi’fe os kredit, var
værten i hotellet. — Rigtig en høker-sjæl! — Jeg
søgte at sætte sagen i et komisk lys, men værten
eiede desværre ikke den humoristiske evne, men
skældte os i sit raseri ud for gemene bedragere
— hvad siger De dertil? — og truede sågar med
politiet. — Det blev en hel skandale. — Værten
vilde holde os begge fast. — Tilslut fik jeg lov
til at gå ud i byen for at »réise penge« — men
min stakkars ven sidder igen, må sidde der under
værtens opsyn, til jeg kommer tilbage med
mynten.«
Valdemar måtte smile.
»De har altså sat »ræven« i pant for Deres
middagsspise — hvis jeg forstår Dem ret —«
»Akkurat, far!) Hahaha! — "Men nu skal
De låne mig ti kroner. — De får dem igen om
en uge, fanden rive mig! — Ti kroner klarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
