Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HE
det, så blir han fri om et øjeblik. Det er synd
i »ræven«, stakkar. — Han har finere skind end
man tror og ta’r sig slige småting forfærdeligt
nær. — Det skulde ikke undre mig om han nu
sidder der og tuder høit som en anden skole-flab.«
Valdemar tog frem sin lomme-bog.
»Ja, kan en slig liden sum hjælpe Dem og
Deres ven ud af kniben, så —.« Han rakte ham
en gul seddel. »Værs’god, herr Knap.«
»Tak! De er, ved gud, en hæders-pascha!«
råbte Knap stakåndet, puttede sedlen til sig og
sprang nedover veien mod det nærliggende hotel
for at udfri »den pantsatte«. Hans tynde vår-
frakke slog ham om benene og blæsten legede
med spidsen af hans underlige røde halsbedæk-
ning.
»Stakkars fyr!« mumlede Valdemar. »Han
har det vist ondt.« Og han fortsatte sin vei i
dybe betragtninger over de forskellige eksistenser
i denne verden. Disse literære bohemiens! Hvor
han beklagede dem! Unge mennesker, hvis idealer
var de højeste, hvis liv derimod det platteste. —-
Den skreg, denne modsætning —
Han tænkte på fru Schønberg, i hvis hjem
han jo havde mødt Knap — og han priste hendes
gode hjerte, at hun modtog ham — for andet-
steds vilde han "neppe blive tålt. For de for-
ulykkede i livet har kvinden en egen sympathi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
