Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Men det ansigt, som barber-speilet gengav,
var ikke synderlig lysere. Knap var bleven
magrere i den sidste tid, og han havde fået
mørke skygger under øinene. Og moustachen,
som han nu undlod at vikse, hang slapt og
modløst ned som et strøget flag. Det var heller
ikke til at undres over.
Alt gik ham imod.
Hvor ofte havde han ikke foresat sig at
»studere« fru Schønberg rent »objektivt«, hans
erotiske følelser skulde være udenfor spillet, kun
hans kritik, hans iagttagelses-evne skulde få lov
at udfolde sig — men så gik det ham som
barnet, der for længe leger med lys-flammen.
Han brændte sig — og det dygtigt.
Kamilla var for ham nu ikke længer model-
len, som han lidenskabsløs betragtede, hun
kunde ikke mere sammenlignes med »det kolde
ler«, hvoraf han vilde danne »en splintemy
figur« i vor literatur — Foran ham stod pludse-
lig, med åbenbarelsens glorie over sig, en deilig,
livsvarm, sanseberusende kvinde, imod hvem
han forelsket og fortvivlet udrakte hænderne.
Hvergang han mødte hende, svævede er-
klæringen på hans læber, men han holdt den
klogelig tilbage. Han vidste forud sin skæbne.
Hun vilde blot le af ham og vise ham døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
