Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Han havde nylig atter fornærmet hende
ved sin taktløshed, sin brutale åbenhjærtighed —
og nu nægtede hun sig hjemme for ham Men
det var denne skilsmisse, som han ikke kunde
udholde. For et smil, et venligt ord af hende
vilde han ofre alt, selv sit håb om literært ry.
Til denne sorg kom andre, Han fortjente
intet, hans pung var tom, og fremtiden vilde
ingen remisser bringe. Han havde oversat i sit
ansigts sved — doven var han af naturen —
nogle engelske små-fortællinger for et blad, men
honoraret var »så forbandet lidet«, at det ikke
opmuntrede ham til videre anstrengelser. Ideen
til det nye, store skuespil vilde heller ikke ind-
finde sig, skønt han kløede sig i hovedet og
røg den ene slette cigår efter den anden — og
de små digte og skitser betalte sig ikke. Han
undrede sig over, hvor »de andre« mon tog sine
ideer fra — Sandsynligvis stjal de dem i gamle
bøger... Selv gad han aldrig læse, for det øde-
lagde originaliteten, mente han. Til nød stude-
rede han en avis.
Han var færdig med at barbere sig, han
tørrede blod-pletterne på hagen væk og rand-
sagede så, vist for tiende gang, sin lange, strik-
kede penge-pung, en gave fra hans gamle mor,
i et sangvinsk håb om dog tilslut at finde noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
