Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Han strøg hende varmt og kærligt over
håret, han var et helt hoved høiere end hende.
»Har du feil, kæreste ... Jeg ser dem ikke
. … … jeg ved blot, at jeg elsker dig slig som du
er... jeg vilde ikke for alt i verden, at du
skulde være anderledes.«
»Å, du er så god, sagde hun hviskende,
»så god . .. Men just derfor har jeg en trang
til at skrifte for dig, skrifte dig hele mit liv .…
alle mine synder, store og små . . . Jeg synes,
jeg har ikke ret til at være lykkelig, sålænge
du ikke kender mig ud og ind... Tilei’er du
mig da« — han kyssede hendes pande — »Å,
det er for tidligt,« sagde hun med et ømt smil.
»Tilgi’er du mig da, og kan du endnu elske
mig efter at du ved alt, så vil jeg endnu tro på
livet, på lykken . . . Du ved jo, hvor jeg har
lidt —«
»Kom så med dit skriftemål,« sagde han
spøgende, han hørte neppe, hvad hun sagde,
han havde kun den berusende bevidsthed af at
eie hende, at slutte hende i sine arme. »For
hver liden synd skal du få absolution i et stort
kys.«
»Nei, spøg ikke — Jeg mener det alvorligt
nok ... Ja, jeg har været falsk mod dig...
Engang løi jeg for dig — Jeg nægtede, at dét
var mig, som du havde seet i kirken den søn-
John Paulsen: Moderne damer. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
