Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—E-
dags-eftermiddag . . . Det var fordi, at — — ja,
jeg er nu engang ikke så stærk som I mænd —
å, du skammer dig vist over mig! — Når jeg
husker min barndom, kirken, søndags-stilheden,
orgel-spillet — min far var strengt religiøs, må
du vide, og det var slige rene punkter i mit liv
disse kirke-besøg — så kommer der en slags
længsel — tro tør jeg ikke kalde det — over
mig og så —« hun smøg sig ind til ham, »men
du forstår mig vist ikke, dette keder dig.«
»Kede mig!« udbrød han og hans ansigt
strålede. »Tal, du kære, tål —<
»Jeg er så halv, ser du, i dette som i meget
andet . .., Men nu, sammen med dig, vil jeg
bli bedre øg fuldkomnere . . . Jeg vil lære af
dig at bli’ god, rigtig god og safid . ., . Og du
vil være overbærende, meget overbærende mod
mig, hvad?«
Dog selv i dette øjeblik fornægtede ikke
Kamilla ganske sin gamle natur. Midt i trangen
til at være ærlig og bekende, skød den reflektion
farisæisk sig frem: »Du er dog igrunden god
— bedre end andre. Du ser da dine feil,
omtaler dem og lider under dem« — men
sekundet efter skammede hun sig over denne
tanke.
Hun vilde fortsætte sine selvanklager, men
Valdemar lukkede hendes mund med et kys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
