Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2316
Det svære og oppustede var veget fra hans
træk, der nu i den sygelig gule bleghed åben-
barede sin oprindelige renhed og gav ham lige-
som en ny skønhed. Det sorte, tige hår, som
før skjulte hans. pande, var kort afskåret, så
tindingens fine, buede form nu kom til sin ret.
På kinderne blussede røde pletter og øinene var
så klare, så sælsomt klare og blanke — —
»Goddag,« sagde hun og så på ham med
tårefyldte øine. "Var det en æsthetisk rørelse,
eller følte hun i dette øjeblik virkelig for ham?
Han rakte hende hånden. Den var så tør
og brændende. Den parfume af violer, hun altid
bar på sig, slog stærkt imod ham og vakte
tusinde minder, glade og bitre, om hendes hjem
— og livet derude...I et slags stum resignation
sank han tilbage på puden.
»Tak, at De kom . .. Jez vidste forresten,
at De vilde komme . .. En døende får ligesom
småbørn alle sine ønsker opfyldte — om de er
tiokså urimelige . . .«
»Å, tal ikke om døden, kære Knap...
De skal se, De kommer Dem snart — Vær bare
forsigtig —«
»Nei, nei! . . . Nu er det småt med bajad-
sen Deres, frue ... Nu synger han på sit sidste
vers —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
