Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Udenfor kvidrede småspurvene. Man kunde
så tydeligt høre deres travle skrig — de sloges
om nogle brød-smuler. Og solen faldt ind i dir-
rende, gyldne striber. Den legede på Kamillas
pande, på de små mørke dun over hendes røde
overlæbe, på fløilet i hendes pels og på de
blanke knapper i hendes violette dragt.
Knap løftede sine magre, blodløse hænder i
veiret og lod solen spille varmende på dem.
Det lod til, åt han følte en egen glæde ved
dette.
»Er det sandt, at man allerede har fundet
blåveis?« spurgte han med et åndsfraværende smil.
»Ja, man siger så —«
»Å, hvor gerne jeg vilde se nogle blåveis
— Våren ..,
»Jeg skal ta’ med en buket til Dem, når
jeg atter besøger Dem.« Og hun tænkte ved
sig selv: Hvilke underlige ideer syge folk får!
Tidligere brød han sig aldrig om blomster —
Hun" havde taget plads på stolen ved siden
af hans seng. Og begge talte hviskende, for at
naboerne ikke skulde høre deres samtale.
»Kommer De da snart igen?«
»Meget snart — Måske imorgen —«
Han lå trolig og betragtede hende i en
usigelig følelse af velvære, af taus nyden...Der
gik ud fra hende en rusende duft af ungdom, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
