Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
ikke fandtes noget . . . ialfald ikke noget, der
var værd at elske og gi’e sit liv for . . . Å,
dette fruentimmer har meget at svare for . . .
Jeg kan endnu ikke rigtigt tilgi’e hende . . .«
Doktoren havde næsten glemt, at Valdemar
var tilstede. Han stirrede åndsfraværende og
mørkt hen for sig. Han havde indbildt sig, at
foragten omsider havde dræbt hans kærlighed
til Kamilla, og nu opdagede han, at såret endnu
ikke var groet til, men at det blødte ved den
sagteste berørelse.
Valdemar betragtede dette usædvanlig magre
og melankolske ansigt, og ligesom et landskab
eller billede i en viss belysning oplader sin
egentlige skønhed for os, så sloges han i dette
sekund af vennens blege træk. De åbenbarede
ham en hel historie.
Vennerne vidste ikke selv, hvordan det gik
til, men pludselig lå deres hænder som to våben-
fællers, der bærer ar efter de samme kampe,
trofast trykkede i hinanden .. .
»Farvel,« sagde doktoren og rev sig løs
efter en betydningsfuld taushed. Ved døren
stansede han.
»Dit mål var jo Paris — for at studere der
.…. Jeg vil underrette dig om at Havre-båden
går imorgen . . . Pauline Sommerfelt reiser da
i Det ér sandt, der havde jeg nær glemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
