Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
brevet.« Han lagde det på bordet fremfor
Valdemar og gik.
Valdemar greb brevet. Uvilkårlig førte han
det til sin mund og kyssede det. Hvor mode-
rens hånd havde skælvet dennegang! Bog-
staverne var næsten ulæselige, et par steder var
skriften halvt udvisket af tårer. Han gennem-
læste det, atter og atter . . . Hvad der gjorde
dybere indtryk på ham end alle dets klager og
bønner, var, sælsomt nok, enkelte helt prosaiske
oplysninger, som hun gav. De førte ham lige
ind i det stille hjem-liv, som han havde været
så nærved at svigte.
Valdemar sov ikke meget den nat. Han lå
og vred sig hid og did, stønnende, nærved at
kvæles af tankernes tunge byrde. Snart var det
Kamilla, som viste sig for ham, snart moderen,
så igen Kamilla ... Å, han magtede ikke at rive
sig løs fra hende! Det var det samme som at
rive sjæl og hjerte ud af ham — Uden hende
var han som et levende lig . . . Ved midnatstid
stod han pludselig op og klædte sig på ... Han
vilde straks ile til hende . . . Han vilde for-
tælle hende alt ... Og hun vilde forstå at
retfærdiggøre sig ... og han vilde falde på
knæ for hende og bede hende om tilgivelse,
fordi han i tankerne havde forrådt hende...
Så huskede han hendes egne selvanklager, Pau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
