Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EAN
»Men du er jo fuld, Mand —’
Pehrsen betragtede den Gamle med afsky-
blandet Mistro. Gamlingen var høi, svær,
bredrygget. (Han lignede slet ikke en Sko- |
mager, kun de indadbøiede Ben tydede der-
paa.) Hvide, buskede Bryn skyggede over de
smaa, blygraa ȯine, Ansigtet havde denne
blaarøde, opdunstede Farve, der er eiendomme-
lig for forfrosne Droskekudske og for Drukken-
bolte; men den usædvanlig høie Skaldepande
og det hvide Haar og Skjæg bragte i For-
glemmelse de vulgære Træk og gav ham et
værdigt, næsten patriarkalsk Udseende. I
Mundvigerne saa man det brune Spor af Tobaks-
skraaen, Skjægget var paa sine Steder smud-
sig gult og mindede om en gammel Hestehale.
Han bar en luvslidt, langskjødet Kjole
af blaat Klæde, der var knappet saa vel, at
man intet Linned opdagede, Bukserne derimod
var af mørkegraat, tykt Vadmel og flikkede
paa Knæerne. Skoene var store, plumpe og
stinked af den Tran, hvormed de var smurte.
Inde i Silkehatten havde han stukket et Par
hvide Uld-Vaatter og et kjæmpestort, rødrudet
Bomulds-Lommetørklæde. |
»Neigu’, om jeg er fuld, Sønnemand,"
svarede Gamlingen hikkende og indtog en sær-
deles stiv Stilling. ,Jeg tar aldrig mere end.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
