Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karabinieren, en Rosenknop. ,,Og det midt-
vinters!" mumlede hun, indsugende Blomster-
duften i et langt, nydelsesfuldt Drag. Hun
var i den samme, urolig glade Stemning, hvori
hun pleiede at være hjemme, naar Vaaren
pludselig meldte sig med Solblink og Bække-
brus ovenpaa en lang, lang Vinter. .
Hun beundrede alt, hun saa, Natur som
Mennesker, og hun syntes, der var slig Har-
moni mellem de fornemme Planter og det
gratiøse Folk, der vandrede mellem dem, Alt
var Skjønhed, denne Skjønhed, som hun saa
bittert havde savnet og saa stærkt længtes
efter. Nu nød hun den i fuldt Maal, og nød
den saa meget mere intensivt som hun anede,
at dette blev den sidste Vaar (slig forekom
Sydens Vinter hende), som hun vilde opleve.
En Time svandt hen. Solen holdt paa at
synke. De fleste Spadserende forsvandt. Hun
blev tilbage. Hvor denne Stilhed og Ensom-
hed var forfriskende! Klokkerne begyndte at
ringe i den nærliggende Nonne - Kirke St.
Trinitå dé Monti, Tonerne klang saa blødt og
fromt i dén klare Luft, Træer og Buske svøbte
sig ind som i et Slør for Natten, Roserne:
duftede stærkere, man hørte en Fugl klagé
i Myrthekrattet, og langt derborte, mod den
glødende " gyldne Aftenhimmel- sortnede St.
4x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
