Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ME oe
Peters gigantiske Kuppel, medens et lilla-violet
Taageflor lagde sig søvntungt udover det graa
Mylder af Kirker, Ruiner, Paladser og Mau-
soleer, ’som kaldes Rom. .
Lænet mod Ballustraden, hvorfra man
overskuer Piazza del Popolo med Obelisken
og Marmorløverne, stod nogle nysankomne
Fremmede, Englændere, Tydskere, Normænd,
og gav sin Beundring over Udsigten Form i
sine respektive Tungemaal: Beautiful indeed
— Wunderschén —; Vakkert.
Det sidste Udbrud kom fra Sverre, der
med sine Forældre var ankommet Dagen før,
og nu i sin Ven Lyders Selskab for første
Gang betraadte Monte Pincio. (Karakteristisk
for Familien Pehrsen var, at man udenfor
Hjemmet aldrig saa dem samlet; Mor, Far,
Søn, hver gik sin Vei).
»Ja,; her er vakkert!" gjentog Lyder,
»uendelig vakkert! — Se tilhøjire! Kampagnen
blaaner og bølger som en Sjø. . . Og hin en-
kelte Pinie der mod Horizonten! Hvor fint
tegner den sin grønne, udspændte Parasol mod |
den rødlige Himmel! ... Hvad du ser der
langtude, er Monte Soracte. . . Hvilke Linier!
. …. Ja, man forstaar, hvorfor Kunstnerne saa
gjerne bor her",
»Du har Ret. — Apropos Kunstnere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>