Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ed
"Knaphul, stoltere og taknemmeligere end en
provencalsk Troubadur, som den fagre Borg-
frue havde udmærket ved at give ham sine
Farver at bære.
De plukkede videre, indtil Solen holdt
påa at synke. Saa holdt de op. Lyder
skjænkede Andrea alle de Violer, han havde
fundet. Lagt sammen med hendes egne blev
det en liden, pen Buket. , Mor vil bli glad",
sagde Andrea, ,hun holder saa af Blomster,
ved Def;
Andrea var træt, hun havde bøiet sig saa
ofte. Lyder bød hende Armen. Atter gik de
gjennem Pinjeskogen, der nu var dobbelt
dunkel, og hvorigjennem en enkelt rød Straale
af Aftensolen forvildede sig. Andrea lænede
sig fast paa Lyders Arm, hun følte sig saa
vel, saa tryg hos ham.
I Sverres Nærhed blev Atmosfæren lige-
som lummer, alt truede med Udbruddet af en
brutal Passion. I Lyders Kjærlighed derimod
slumrede endnu Begjæret, den lignede en af
Hjemmets drømmende Kjærn, hvis stille Flade
favner Himlens Blaa og alle Breddens hvide
Lillier. . . Hans Følelse for hende var øm og
ren som Duften af disse Violer, der nu som
tause Elskovsbud svævede mellem dem. ..
De kom ud paa Alfarveien, i Nærheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
