Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Slotshaven med Camelierne, Statuerne og
Palmerne, et Billede, som den blaa, i Vest
rosensprængte Himmel gav et eget, tryllende
Skjær. Andreas Ansigt blev med et saa ve-
modigt. Lyder spurgte hende om Grunden.
»Det er maaske naragtigt af mig — men
" jeg tænker endnu paa hin Nihilistinde.. Hvor
meget har hun ikke ofret — og jeg . .. hvor
hatte.
Lyder mente, at hun, hvis det krævedes,
vilde have hele Nihilistindens kjæmpende Evne,
offerfreidige Hengivenhed.
»Se, dette prægtige Slot!” sagde Andrea.
»Disse, Camelier, disse Marmorstøtter! — Føl,
hvor Luften er mild! Ikke sandt, alt er saa
yppigt, saa skjønt? . . . Men midt i min
Nydelse blander der sig Anger og Uro...
Jeg synes ikke, jeg har rigtig Ret til at leve
i al denne Skjønhed, mens saamange lider Nød
derhjemme. .. Jeg fører jo nu blot et unyttigt
Drømmeliv, mens ARGES derhjemme arbeider
for vor store Sag. .
Lydeér svarede, at hun kun gav hans egne
Følelser Udtryk. Ogsaa han havde ofte be-
-breidet sig, hvor gagnløst han levede hernede
i Syden. Det blev tilslut et blødgjørende
Capua. Han vilde vende hjem allerede om en
Maaned. At han ikke allerede var reist, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
