Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
under Fødderne; men Sverre slap endnu ikke
hendes Haand, tværtimod, han trykkede den
kun fastere.
uklvorfor lo du af mig? ... Tror du ikke,
at jeg elsker. dig? . .. Jo, jeg kan elske, du
— slig, at du skal gløde og sitre derved som
et Vesuv, forstaar du. . . Og igrunden elsker
du ogsaa mig — nægt det ikke. Hin Kvæld
i ,Foreningen" var du saa venlig mod mig, at
jeg turde tro — det Dristigste. . . Tvivler du
om min Discretion. . . Aldrig har jeg røbet
den Gunst, en Dame har skjænket mig...
aldrig".
»Slip mig!" befalede Andrea og gjorde
forgjæves Anstrængelser for at faa Haanden
løs, idet hun med Skræk betragtede Sverres
brune Ansigt, der glødede af Vin og vanvittig
Lidenskab. . . .
»Ikke før du kysser mig ... du Stivnakke
«… jeg er ikke den Første, du gi’er et Kys...
Sødeste, du", sagde han hviskende, stakaandet,
og inden den overrumplede Andrea kunde
hindre det, knugede han hende tæt, tæt ind
til sig og trykkede et sugende Kys paa hendes
Kind. Der stod en rød Plet igjen efter det.
Andrea rev sig løs med et Skrig." I
samme Øjeblik stod Lyder ved hendes Side.
Han opfattede straks Situationen. Andrea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>