Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TY
greb, skjælvende over alle Lemmér, hans
Årm.
»Skammer du dig ikke?" raabte Lyder
rasende, og det skyldtes kun Andreas snare
Mellemkomst, at Sverre samtidig ikke fik et
Slag i Ansigtet. ,,Fy! — Og det er dig, som
vil være Adelsmand! Se først at lære lidt
Æresfølelse, Gutten min, den mangler du
endnu!!
Sverre og Lyder vekslede Blikke, mørke
og truende som Tordenskyer.
»Hvad angaar dette dig?" spurgte Sverre,
»Hvem har bedet dig komme hid? Har Frø-
ken Storm beklaget sig? Har hun kaldt paa
dig? Hvad. Ret har du til at ville optræde
som hendes Beskytter?"
Sverre talte med en kold, haanende Fræk-
hed, en Frækhed saa uventet, saa grændseløs,
at Lyders Harme gled over i Forbauselse,
blandet med Sorg. Var dette Sverre, hans
Sverre, Vennen? Der faldt som et Bind fra
Lyders Øine. Han opdagede nu, at der aldrig
havde været Venskab mellem dem, det var
kun et Bekjendtskab, sluttet i Skolen, pleiet
af Vanen.
»Hvilken Ret jeg har?" Andrea klyngede
sig fremdeles til Lyders Arm, spændt, speidende,
ræd for at den høie Ordstrid skulde kalde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
