Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
,
Ved bordet bad jeg Ibsen om at give mig en defini-
tion på at digte.
Ibsen betragted mig hvast over guldbrillerne.
»At digte er at se," svared han lakonisk.”)
Hvor ofte har jeg senere tænkt på disse Ibsens ord,
ikke mindst, når jeg læste arbeider af forfattere, der
hovedsagelig lader sig bære af fantasien, uden at have
øje for den virkelighed, som fra alle sider ombruser
dem!
Den anden gang, Ibsen tjente mig som cicerone,
var i Rom i 1881. ;
En frisk vinterdag med nordenvind — Tramontana
som italienerne kalder det — og en blå himmel uden
skyer. Solen skinnede uden at varme.
I korsoen mødte jeg Ibsen, han gik som sædvanlig
med en alvorlig mine og højtidelige, afmålte skridt.
Efter min beregning var han på veien til sin stam-
kafé, hvor han hver formiddag pleied at studere
aviserne.
Som sædvanlig vilde jeg undgå Ibsen for ikke at
gribe forstyrrende ind i hans tankegang — jeg vidste
jo at Ibsen altid arbeided, det vil sige altid digted,
hjemme som på spaserture — men han havde alle-
rede fået kig på mig og med et smil stansed han.
.”Han spurgte mig hvad jeg bestilte på for øieblik-
ket, om jeg så meget af det gamle Rom. Jeg svared,
at jeg mest sad hjemme og skrev,
+) I ,Rimbrevet" kalder han også digteren Johan Ludvig Hei-
berg for seeren — ,den store seer",
ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
